søndag den 24. november 2013

Nedlægning af blog.

Har besluttet at lukke denne madblog og i stedet for slå den sammen med min anden blog camilla's scrap som nu hedder: 

Camilla's syslerier - adressen er her:

calmlund.blogspot.dk

Håber de der følger denne blog vil følge mig på calmlund.blogspot.dk i stedet for.

Her vil både være kreative ting som scrap osv. men også madting.

mandag den 28. oktober 2013

Den sidste butternut squash blev brugt til en pastaret

Jeg havde fundet denne opskrift.

Og oversat den til denne:

Butternut Squash og Bacon Pasta

1 tsk salt
1/2 tsk tørret rosmarin
1 knivspids friskkværnet sort peber
1 butternut squash, skrællet, udkernet og skåret i 2x2 cm tern
½ dl olie
1 pk. Bacon i tern
2 store rødløg
300 g ukogt pasta
60 g mel
½ tsk salt
7 dl mælk
200 g revet ost
80 g revet frisk parmesanost

Forvarm ovnen til 190°
Bland salt, rosmarin og peber og squash i en skål og spred det derefter ud på en bageplade med bagepapir. Bages i ca. 45 minutter, eller indtil de er møre og let gyldent.
Når squash’ne er færdige øges temperaturen til 200°

Pil løgene og skær dem i fine skiver
Steg bacon tern på i en gryde. Tilsæt derefter løgene.
Tilsæt butternut squashen og tag af varmen.

Kog pastaen efter anvisning på posen – kom ikke salt i og dræn dem godt.

Bland og salt i en lille skål og kom det derefter op i en stor gryde, tilsæt mælk og rør godt indtil det koger, fortsæt med at røre til det er tykt. Fjern gryden fra varmen og tilsæt den revet ost, rør til det smelter og kom derefter den afdryppede pasta i.

Kom pastablandingen i et ildfast fad og kom squash blandingen ovenpå. Drys til sidst med parmesanosten.
Bages i 10 min. Indtil osten smelter og begynder at brune .


Da jeg ikke havde fået oversat den inden jeg gik i gang blev den lavet lidt på slum da jeg også havde gang i lasagnen samtidig :)
Jeg stegte bacon på en pande og lagde det på fedtsugende papir. Derefter stegte jeg løgene.
Jeg lavede sovsen hvor jeg både kom den revet ost og parmesan osten i, så kom jeg squashene i, derefter pastaen, bacon og til sidst løgene.
Jeg kom det i bøtter egnet til fryseren, så er der nem aftensmad.
Men tænker da at den skal prøves at laves rigtig når jeg igen får fat i en butternut squash efter jeg halt har forstået hvordan retten skal laves, lyder det ret lækkert :) Minder måske lidt om lasagnen :)

lørdag den 26. oktober 2013

Butternut squash lasagne.

Så blev det tid tyil at afprøve butternut squash lasagnen.

Brugte denne opskrift.

Og har så oversat den til denne:

Butternut Squash Lasagne.

Ca. 1 kg butternut squash, skrællet, udkernet og hakket i 1 cm stykker .
2 spsk. olivenolie
Salt og frisk kværnet peber
4 spsk. smør
4 fed hvidløg (Jeg brugte et stort friskt hvidløg)
½ dl mel
7 dl mælk
1 spsk. frisk rosmarin  (Jeg brugte tørret)
1 tsk. chili pulver (PAS PÅ!!! MIN BLEV TEMMELIG STÆRK - jeg kom nok mere i desværre)
100 g revet parmesanost
Lasagneplader
1 flaske madlavningsfløde

Forvarm ovnen til 200°
Bland hakket squash, olivenolie, salt og peber i en skål.
Spred squash i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir.
Bag squashen i ovnen i 40 minutter, indtil de er bløde.
I mellemtiden forberedes saucen.
Smelt smørret i en gryde.
Tilsæt hvidløg og steg i ca. 1 minut.
Pisk mel i.
Tilsæt langsomt mælk og krydr med salt og peber.
Kog ind og rør ofte indtil sovsen er tyknet ca. 8 til 10 min.
Tag squash’en ud af ovnen og reducer temperaturen til 190°
Put butternut squash, rosmarin og chili pulver i sauce.
Smør et ildfast fad. (Gjorde jeg ikke)
Læg skiftevis sauce, lasagneplader og parmesan ost i lag i alt 3 gange.
Hæld fløden over.
Drys med resterende parmesan ost. (Det glemte jeg :) )

Dæk fadet med stanniol.
Bages i 35 til 40 min.
Tag stanniol af og bag videre i 10 min. 
Lad stå 15 minutter før servering.

Bortset fra ta jeg synes den er blevet temmelig stærk - om det er fordi jeg har kommet for meget chilipulver i (synes bare ikke jeg brugte så meget), eller rosmarin og evt. parmesan gør et eller andet så den bliver stærk ved jeg ikke - men den smager RIGTIG godt :)

torsdag den 24. oktober 2013

Butternut squash Muffins & butternut squash mos

Da jeg søgte på Butternut squash opskrifter i går fandt jeg så mange spændende at jeg måtte i Aldi i dag igen og købe nogle flere, fandt heldigvis også både tørrede tranebær og cashewnødder , så jeg ikke behøvede at køre flere steder hen. (Havde jeg faktisk ikke regnet med jeg kunne få)


Valgte at lave Butternut squash muffins - fandt en amerikansk opskrift som jeg så har oversat og omregnet. Dette er den måde jeg har lavet dem på:

Butternut squash Muffins
12-14 store (Jeg fik 24 små)

Ingredienser:

Butternut Squash Puré : 
1 gennemsnitlig størrelse butternut squash, skrællet, uden kerner og hakket i 3-4 cm stykker
Olie

Dejen: 
220 g hvedemel 
1 spsk bagepulver 
1 tsk groft salt 
80 g sukker 
3/4 dl olie 
2 store æg 
Butternut squash puréen 
1 1/4 dl mælk 
1 spsk vanille 
1 lille ps. ristede og hakkkede pekannødder, hakket (jeg brugte cashewnødder) 
1 ps. tørrede tranebær

Butternut Squash Puré:
Forvarm ovnen til 190° C. Skræl, fjern kerner og hak squash i 3-4 cm terninger. Put i en skål og kom ca en ½ dl olie over og bland. Spred ud på en bageplade med bagepapir og bag i 45 minutter. Køl af, og blend dem til en puré indtil der ikke er klumper.

Dejen:
Forvarm ovnen til 200° C. Bland mel, bagepulver, salt og sukker i en skål. Brug et piskeris til at lufte det godt. I en skål blandes olie, æg, squash puré, mælk og vanille . Pisk indtil det er godt blandet Tilføj de tørre ingredienser og rør godt. Tilføj nødder og tranebær og rør igen, men forsigtigt. Må ikke overmixes eller bliver de for hårde ! Bages i 20-25 minutter. Mine tog 22 minutter.

De ser sådan ud - har dog ikke smagt dem endnu - men gode ser de ud :)


Her lidt billeder fra tilberedningen:


Af en anden af butternut squashne valgte jeg at lave mos. 
Jeg delte en på langs, fjernede kernerne med em ske og pakkede hver sin del ind i sølvpapir.
Bagte dem i ovnen i 1 time (tror dog 45 min er nok) - skrabede derfor indholdet ud af skralden og mosede det i en skål sammen med noget smør og salt.


Har ej heller smagt på det - men frosset det ned da jeg i morgen vil lave butternut squash lasagne. Opskriften på den kommer i morgen.  

onsdag den 23. oktober 2013

Græskarsuppe, ristede græskarkerner og butternut squash

Har i dag lavet græskarsuppe efter følgende opskrift.
Brugte dog crem fraiche 5% i stedet for græsk yoghurt da det lige var det jeg havde.
Den smager rigtig godt.

Og så kan jeg se at jeg er nødt til at grine af mig selv :) For har lavet ristede græskarkerne efter følgende opskrift. Synes godt nok de var lidt seje at tygge i, men det var der jo ikke noget at gøre ved - så læste jeg lige nederst i opskriften på græskarsuppen at man skal tage græskarkernerne ud af skallerne (hvordan man så lige gør det...)
Øv at jeg har gjort det med 2 x græskar (både et halloween og et hokaido græskar) 


Og i Aldi i dag - fandt jeg denne butternut squash - det viste jeg slet ikke man kunne få her i DK - har kun hørt om det i engelske opskrifter (Bl.a. Jamie Oliver og Nigella Lawson) - så nu skal jeg havde fundet en god opskrift på det :)
Der er vel også kerner i - mon det foregår på samme måde som græskarkerner?

mandag den 21. oktober 2013

Så blev det efterår - tid til "gammeldags" mad

I dag har jeg prøvet at lave hamburgerryg med brunede kartofler og det jeg troede var grønlangkål - men det er købt i Tyskland og er vist kun grønkål med et eller andet i - men det smager ok.

onsdag den 18. september 2013

Æbleboller og is

Havde jo fået en stor pose æbler af min kollega Tine og nu skulle de sidste bruges - det blev de på æbleboller (en opskrift som Tine havde fundet)




Æbleboller med groft mel

Ca. 24 stk. (jeg fik 17)

50 g. gær
2 dl. lunken vand
300 g. æble (skrællet og uden kernehus)
3 tsk. honning
2 tsk. salt
2 dl. kvark eller andet syrnet mælkeprodukt
60 g. havregryn
300 g. groft mel (jeg brugte 300 g grahamsmel og 100 g. groft hvedemel)

Ca. 400 g. hvedemel (jeg startede med 300 g og kom så mellem 50 og 75 g i da dejen havde hævet)

I original opskriften står der at der skal bruges æg, det havde jeg ikke så det kom der ikke i - men de fungerer fint uden æg.

Fremgangsmåde
Riv æblerne fint. Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt æbler og de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Ælt dejen godt igennem.
Dæk skålen med et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter - 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form til boller.

Læg på bageplade med bagepapir og pensl med mælk og bag i 20 min ved 200 grader.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Havde også nogle bær tilbage fra sidst jeg lavede brombær/blåbær is - så lavede en portion mere - denne gang kom jeg dem i ispinde forme - for synes det var træls at den var så hård når den kom ud af fryseren - det gør jo ikke noget når den er som ispind.

Opskriften er her.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Synes lige I skal se et billede af min skønne sovende Silke - hun går nogle dage omkuld i sofaen når hun kommer hjem fra børnehaven.

mandag den 16. september 2013

Lækker fiskeret

Er jo ved at tømme min fryser - og fandt noget røget hellefisk som jeg ikke lige viste hvad jeg skulle bruge til - så tænkte det må jeg lave noget med :)

 Kogte noget pasta og lagde i et fad.

 Lagde nogle fiskefiletter ovenpå (dette er vist torsk)

 Ovenpå her lagde jeg det røget hellefisk.

 Ovenpå igen lagde jeg noget seranoskinke (det var det eneste jeg ville have brugt indtil jeg fandt hellefisken)

 Så dækkede jeg det hele med optøset spinat jeg lige pressede væsken ud af (uha det var koldt :) )

 Ovenpå igen lagde jeg revet ost.

Kom i tanke om at jeg havde noget madlavningsfløde - så det hældte jeg ovenpå (skulle nok have været på inden osten :) )

Så satte jeg det i ovnen i 30 min (men 40-45 min ville nok ikke skade - fisken var kun lige lunken)
Men det smagte rigtig godt ;)




søndag den 15. september 2013

Æbleflæsk - endnu en klassisk ret

Er blevet lidt fan af de gamle klassiske retter - måske fordi jeg nu har boet hjemmefra så længe (14 år) at jeg har fået dem nok på afstand :)

Jeg fik en pose æbler af min kollega Tine (se hendes blog i mit foregeånde indlæg) og hun er gået æbleamok da hun har mange æbler - hun havde prøvet at lave æbleflæsk og det tænkte jeg da at jeg også ville prøve.

Jeg brugte:

 4-5 æbler (ca 500 g skrællet og udkernet)
200 g bacon i tern
1 løg
75 g sukker


 Jeg started med at stege baconen på en pande tog dem af og lagde dem på noget køkkenrulle - jeg lod baconfedtet blive på panden)
 Jeg snittede æblebådene fint og smed dem op i panden med baconfedtet.
 Snittede løget fint i skiver 
 Blandede tingene sammen og lod det stege ved forholdsvis høj varme i ca. 20 min til æblerne begyndte at "smatte" lidt ud.
Jeg maste lidt rundt i det hele og tilsatte sukker og til sidst baconen.


fredag den 13. september 2013

Klassisk ret med et par tvist.

Jeg er jo ved at tømme ud i min fryser og fandt den anden dag en pakke hakket svinekød - så fik lyst til at lave karbonader med grønærter og gulerødder.

Det første "problem" jeg løber ind i er at jeg ikke har noget rasp - men efter en råd fra min kollega Tine (dette er hendes blog) - sagde hun at hun havde hørt man kunne brugt finthakket havregryn.

Så her har jeg kørt nogle havregryn gennem min mini hakker og kommet lidt salt og peber i.

 Karbonaderne før panering.

 Karbonaderne med æg og havregryns panering.

Og her vendt - det var ikke et problem at panere dem i havregryn - det jeg synes der var svært/dumt var at svinekødet faldt fra hinanden :(


Det næste problem jeg stødte på var at jeg ikke havde nogle ærter :) Men havde bønner - så tog dem og knækkede dem i mindre bidder.

Her får grøntsagerne lige et lille opkog (der er ca 200 g) 

Her en melbolle (eller noget :) ) 1 spsk. mel og 10 g smør (bruger flydende margarine - måske derfor det ikke bliver en melbolle) :) 

1,5-2 dl af vandet fra grønsagerne op i (der røg lidt af grønsagerne med) Lad det simre mens karbonaderne steges færdige. 

Grønsagerne op i og varmes igennem. 

Og her tallerkenen - havde heller ingen kartofler ;) Så måtte blive pasta. 
Vil nok overveje at bruge lidt mere grønsags vand næste gang - for synes ikke der var så meget sovs.
Men godt smagte det :)

torsdag den 5. september 2013

Havde jo en del grønne tomater - og lavede grøn tomat marmelade - men lavede også syltede grønne tomater.

 Her er der ca 360 g tomater - opskriften lød på 1 kg tomater - så måtte regne lidt :)

 Det der tager længst tid er at alle tomaterne skal prikkes - der var jeg så glad for der ikke var 1 kg :)

 For 1 kg tomater skulle der bruges 5 dl eddike og 5 dl vand - jeg tog 2 dl af hver og kogte op.

 Puttede tomaterne i og kogte i 15 min. og tog dem derefter op.

Tog 2 dl af lagen og gemte.
Der skulle ifølge opskriften hel kanel, hele nelliker og hel ingefær i - jeg havde ingen af delene så brugte alle tingene som stødte krydderier - derfor lagen ser lidt sjov ud.

I med tomaterne igen og koge i 15 min - overnatte et døgns tid i køleskabet og så et kort opkog igen.
Da jeg ikke synes lagen med krydderierne i, så så lækker ud tog jeg tomaterne op efter det korte opkog og lagde dem i disse bøtter (havde intet glas) og hældte den gemte lage ud over - så er spændt på om de smager af nok. Kom også lidt atamon i.
Skal smage dem i aften.

tirsdag den 3. september 2013

Blåbær/brombær is

Jeg faldt over denne skønne skønne opskrift på Pinterest (det var farven på isen jeg faldt for) og tænkte at den måtte jeg prøve - især nu hvor det er brombærtid.


 Når den har stået på køl i én time skal der tilsættes 1 spsk. saft fra en citron og blandes i bærkompotten.



og den smager ENORMT godt - kan klart anbefales.

Her findes den oprindelige opskrift: Blueberry and Blackberry Frozen Yogurt

mandag den 2. september 2013

Høst af grønne tomater

Så blev alle de grønne tomater høstet - jeg havde ca. 600 g.

Af de 250 g valgte jeg at lave grøn tomatmarmelade.



Til sidst tilsættes der 200 g sukker (jeg brugte rørsukker) og det koges igen i 6 min. 
Derefter kommes der atamon i og det hældes på rene glas.


Opskriften kan selvfølgelig ganges op.